Ægte mus, falsk rotte

Ægte mus, falsk rotte

Den er næppe på jagt efter smøger og pant i skraldespanden her i Botanisk Have, men ellers er halsbåndmusen lidt af en opportunist, som kan spise stort set hvad som helst og trives mange steder. Om vinteren er det ikke usædvanligt, at den rykker indendørs.

Halsbåndmusen er som regel mest aktiv ved nattetide, men den pusler også omkring om dagen, og som så mange arter har den vænnet sig til byen, selv om den er knyttet til skoven. I byen er det især parker, kirkegårde og haver med træer, den lever i, fordi den foretrækker knopper og frø fra træerne, især hasselnødder, agern og bog.

Den er eminent til at klatre, og den har brug for at være rap på fødderne, når et af de mange rovdyr, som lever af mus, er på jagt. Selv går den ikke af vejen for at snuppe insekter og larver fra tid til anden. Den er heller ikke ualmindelig på fuglenes foderbræt, særligt om vinteren.

Ind imellem giver halsbåndmusen anledning til en del postyr, for musen kan blive ret stor, og med sin lange hale forveksles den ofte med en ung rotte. Men ørerne er større, musen er lys på bugen, bortset fra et gyldent bånd lige over forbenene, og halen er tynd hele vejen, mens rottens hale er tykkere op mod kroppen.

Selv om halsbåndmusen ikke udløser den kommunale skadedyrsbekæmpelse, så vil de fleste gerne være fri for at have dem inde i huset vinteren over. De kan gnave sig gennem ledninger, gardiner og isolering i deres jagt på føde og redemateriale, men i modsætning til husmusen yngler de ikke indendørs.

Halsbåndmusen sætter et til to kuld i verden om året. De bliver ikke hjemme længe – efter to-tre uger klarer de sig selv.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000