Byen er blevet et fristed

Byen er blevet et fristed

Der er i dag i vores by- og forstadsnatur langt flere arter, end der er i vores landbrugsland. Eller sagt på en anden måde: Der er mere natur i byerne end i Produktionsdanmark.

Det er der flere forklaringer på. Den ene er, at byens natur er blevet mere mangfoldig – da forstæderne for alvor blev udbygget i 60’erne og 70’erne, gjorde de nye tilflyttere sig stor umage med haverne. Der kom frugtbuske, havebassiner, træer, forskellige bede, krydderurter og en hel masse mere, som tiltrak både insekter, fugle, egern, pindsvin, ræve og andre dyr.

 

Den anden forklaring er, at vores landbrug i samme periode er blevet langt mere intensivt, og det har gjort blandt andet haren til en langt sjældnere beboer på landet, end den var for bare et par årtier siden. Den kan simpelt hen ikke finde mad nok i det effektive og moderne landbrug.

 

Og derfor sidder haren på fotoet og putter sig for forårets bidende østenvind inde i byen, hvor den kan sætte græs og blomsterplanter på menuen. Haverne og parkerne er velkomne fristeder for både dyr og mennesker. Byens borgere er glade for blomster i parkerne, så derfor er der blomster fra det tidlige forår til det sene efterår. Det giver mad til de mange insekter, vi deler vores by med.

 

De første humlebier og sommerfugle kommer frem fra vinterhi i marts, hvor de finder parkerne fulde af blomstrende pil og krokus, eller som her, blomstrende lyng. I det sene efterår blomstrer jernurt og vedbend og giver sommerfugle som admiraler det sidste brændstof, før deres lange rejse mod Sydeuropa.

 

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000