Danskhedsdebatten i Dyrehaven

Danskhedsdebatten i Dyrehaven

Man kan komme helt tæt på hjortene i Marselisborg Dyrehave. Faktisk så tæt at det ind imellem ender med skrig og barneskrål, når en lækkersulten hjort puffer til en lille flyverdragtindpakket purk i håb om, at der gemmer sig et æble eller en gulerod et eller andet sted. Sådan en hjort er stor, når man selv kun rager en meters penge i højden.

Den måde at reagere på er ikke naturlig for hjorte, men særligt den lille sikahjort kan i fangenskab som i Marselisborg Dyrehave blive meget tillidsfuld. Havens noget større dådyr holder sig som regel lidt på afstand, men bliver også væsentligt mere tamme, end de ville have været i den fri natur.

Sikahjorten hører ikke hjemme i Danmark. Den er importeret hertil som jagtbytte fra Asien, sådan som det også er tilfældet med blandt andet fasanen, og den har kun været her i godt 100 år. Nogle steder er den sluppet ud og har skabt små flokke uden for indhegningerne, men de er spredte, og de fleste sikaer befinder sig bag hegn.

Dådyrerne er til gengæld centrum i en danskhedsdebat, hvor skænderiet står om virkelig mange generationer. Fund af knogler viser, at der var dådyr i Danmark for over 100.000 år siden. Så blev det istid og for koldt til dådyrene, som forsvandt og ikke kom igen, da isen trak sig tilbage for godt 10.000 år siden.

Dådyret kom først tilbage til Danmark, da vores forfædre i den tidligste middelalder bragte dem tilbage igen, og derfor kan det udløse større debatter, om de har dansk indfødsret eller ej.

Danske eller ej – både sikaer og dådyr er populære indbyggere i den gamle herregårdshave, som århusianerne har kunnet glæde sig over som offentlig park siden 1932.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000