Den tabte oase

Den tabte oase

Solen er ved at gå ned over naturen på Godsbanen. I 100 år har arealet ligget som naturens svar på Østeuropas stenede stepper, med skærver, grus og sand, men uden skyggen af muld.

Mange mennesker ser den slags som rod og sjusk, og hvis man stillede en klassisk, østjysk bøgeskov op mod et areal som Godsbanen, ville flertallet nok pege på bøgeskoven som mest naturlig. Men begge landskaber er menneskeskabte, og det er Godsbanen, som i hvert fald er mest natur-rig.

 

Der er gennem tiden indvandret et utal af forskellige blomsterplanter knyttet til Godsbanens tørre steppenatur, og stedet er endt som et af de mest artsrige lysåbne naturarealer i Aarhus Kommune, endda med flere sjældne arter. Blandt andet er den imponerende edderkop rubinrød seksøjespinder fundet her. Det er en slank edderkop, den er skabt til jagt, og den griber fat i sit bytte med de lange, forreste ben. Navnet har den fået, fordi dens forkrop kan blive ret farvestrålende orangerød.

 

Godsbanen er et hotspot for biodiversitet, kort og godt. Den tid er desværre snart en saga blot, for Aarhus har vokseværk, og med sin placering 600 meter fra Rådhuset har Godsbanens flora og fauna længe været i skudlinjen. Nogle gange kan man godt ærgre sig over, at man ikke for alvor opdagede Godsbanens natur for ti år siden, inden alle planerne blev lagt. Havde man været ude i god tid, og havde Aarhus og aarhusianerne været lige så opmærksomme på bynaturen, som man f.eks. er i Berlin, kunne vi have skabt en enestående oase klos op og ned af byens kulturtilbud.

 

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000