Dronningemoderen lægger an til landing

Dronningemoderen lægger an til landing

På en lun og vindstille dag i det tidlige forår høres pludselig en dyb, brummende lyd: Humlebierne er på vingerne igen og på jagt efter pollen og nektar i de blomster, som har været robuste nok til at stikke hovedet frem, før det er blevet rigtig varmt, blandt andet de vilde tulipaner.

Det er en myte, at humlebier ikke burde kunne flyve. De har stærke og fleksible vinger, som slår op mod 240 gange i minuttet, og selv tungt lastet med pollen kan de holde sig i luften.

Brumbasserne, som de også kaldes, er nogle af de første bestøvere, som kommer frem efter vinteren, og det er dronningerne, man ser så tidligt. I modsætning til vores husdyr honningbierne, som samlet overlever vinteren, dør alle humlebierne undtagen den befrugtede dronning, når vinteren kommer. Og hendes eneste opgave er at få grundlagt en ny koloni. Det er til gengæld noget af et job.

Dronningen finder et sted at bygge en rede. Ofte er det i huller tæt ved jorden, men det varierer fra art til art. Pollen og nektar laver hun om til et foder, som kaldes bibrød, og som hendes yngel skal leve af. Og så er hun klar til at lægge sine æg, som bliver til larver og siden til det første hold arbejderbier, som derefter kan hjælpe til med alt det huslige, med at holde vagt og så videre.

Dronningen selv bestiller efterhånden ikke andet end at lægge æg – hun har sine børn til at gøre resten af arbejdet. Når kolonien er godt i gang, klækkes nogle af æggene som hanner og andre som dronninger. Det er de nye dronninger, som overlever vinteren, mens den gamle går til grunde efter lang og tro tjeneste.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000