Drop giften, og red et pindsvin

Drop giften, og red et pindsvin

Næsten 1.000 gange hver måned kører dyreambulancen ud et sted i Danmark. Til påkørte dyr, katte i problemer, forhutlede hunde – eller hjælpeløse pindsvineunger.

Dyrene har deres egen vagtcentral, 1812, hvor Dyrenes Beskyttelse står klar til at svare på spørgsmål om, hvad man skal gøre, hvis man ser et nødstedt dyr, og som kan sende dyreambulancen af sted.

Det er godt, at vi kan hjælpe dyrene. Men man skal vide, at man kan fodre aldrig så mange lyserøde pindsvineunger uden at gøre en forskel for Danmarks bestand af pindsvin. De virkelige slag for arternes livskraft står et andet sted.

Faktisk opfører vi os, uden at ville det, som om vi hader pindsvin og en mængde andre dyr. For det første bliver de kørt over. Når først de er havnet ude på vejen, har de svært ved at komme i sikkerhed over de høje kantsten igen. Vejene bliver dermed den rene dødszone for pindsvin, hvad man kan konstatere det meste af sommerhalvåret, hvor døde pindsvin snarere er reglen end undtagelsen, når man kører rundt i forstæderne.

For det andet kan vi ikke lide snegle og da slet ikke dræbersnegle. Det kan pindsvinene til gengæld, og de kan lide den gift, vi prøver at bekæmpe sneglene med. Kærligheden er ikke gengældt – ofte dør pindsvinene under store smerter, når de har spist kornene.

Hvis vi virkelig vil hjælpe dyrene, gælder det om at sikre, at vi ikke ødelægger deres levesteder. Og til gengæld for en have med gode skjulesteder og en græsplæne med masser af orm skal pindsvinene nok selv holde sneglebestanden nede.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000