Et mysterium i havet

Et mysterium i havet

“Aaargh, der er en brandmand i vandet!”
Når sommeren så småt lakker mod enden, dukker brandmændene op i større antal ved vores kyster, og nogle gange spreder de nærmest panik. Det kan også være en meget ubehagelig omgang at blive filtret ind i sådan en omgang fangtråde, som brandmanden slæber rundt på. De brænder og svier, og de er beregnet til at lamme brandmændenes bytte, blandt andet fisk.

I teorien kan de slå et menneske ihjel, særligt hvis man har et svagt hjerte, men deres farlighed er overdrevet. Sir Arthur Conan Doyle er muligvis medskyldig i brandmændenes dystre ry: I Sherlock Holmes-historien ‘Løvens Manke’ bliver en mand fundet på en strand, tilsyneladende pisket til døde under store lidelser. Det viser sig, at den skyldige er en brandmand, og historiens titel hentyder til, at brandmand på engelsk hedder ‘lion’s mane jellyfish’, altså løvemankegople. Fangtrådene kan med god vilje godt ligne en filtret løvemanke.

Men brandmanden er et mysterium på andre måder end i Sherlock Holmeshistorier. Den består af 98 pct. vand, og den har ikke øjne og hjerne i gængs forstand. Alligevel kan den til en vis grad orientere sig – forskning har vist, at det blandt andet sker ved hjælp af følsomme nerveceller på tentaklerne.

Brandmændene kan i øvrigt stadig brænde, selv om de er døde og skyllet op på stranden. Det skyldes, at giften i deres fangarme udløses automatisk ved berøring. Der findes også helt blå brandmænd, som af og til skyller i land på de østjyske kyster, men de er langt mindre almindelige end de røde.

 

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000