Et rovdyr uden hjerne og hjerte

Et rovdyr uden hjerne og hjerte

Øregoplen, eller vandmanden, som de fleste kalder den, er et velkendt syn i havnen og langs kysterne. Den svømmer med langsomme, rytmiske bevægelser, og i den rette belysning kan man godt forstå, at vandmanden på engelsk også hedder månegople. Det danske navn øregople har den fået på grund af sine øreformede ringe i midten af klokken, som i virkeligheden er dens kønsorganer. Er de rødlige, er det en hunvandmand, mens hannen har hvidlige kønsorganer.

Vandmænd fungerer helt anderledes end de fleste andre levende væsner, og de er rovdyr, selv om de hverken har hjerne eller hjerte i traditionel forstand. Som art er de meget gamle – de har været på jorden i mere end 500 mio. år, de var her længe før dinosaurerne og længe efter. Det kan man kalde holdbart design.

Vandmændene fanger bytte ved hjælp af deres fangtråde, som har celler med svag gift. Det bedøver byttet. De fleste mennesker kan ikke mærke, at de bliver ramt af en vandmand, men har man meget sart hud, kan man godt mærke en let svie.

Der er tilsyneladende blevet langt flere vandmænd de senere år, formentlig skyldes det en kombination af klimaforandringer og overfiskeri af de fisk, som spiser vandmændene. Nogle steder er de en regulær plage, blandt andet var de skyld i, at et svensk atomkraftværk måtte lukke ned midlertidigt, fordi der var kommet store mængder vandmænd ind i kølesystemet. Der er dog langt op til verdens største gople, Nomuragoplen, en lungegople, som kan blive mere end to meter i diameter og veje over 200 kg og findes i havet omkring Kina, Japan og Korea.

000

torsdag d. 13. december

1°C

lette regnbyger

fredag

3°C

lørdag

3°C

søndag

1°C

Tags

Instagram

    000