Farlig ungdom

Farlig ungdom

I de danske Cirkeline-tegnefilm synger haletudserne om, hvordan de drømmer om at undgå storkens spidse næb.

Lige den fare behøver de dog ikke at være særligt bekymrede for, hverken som haletudser eller voksne frøer og tudser, for storken er sjælden i Danmark. Men de smås ungdom er farlig nok endda. Fisk, flodkrebs, store vandinsekter, grådige guldsmedelarver – alle vil gerne have en haletudse i halsen.

For at give afkommet en større chance for at overleve benytter voksne padder ofte ynglevandhuller, som tørrer ud i løbet af sommeren. Det løser problemet med en del af de naturlige fjender, men det er også et sats, for vandhullet må ikke være så lavt, at det tørrer ud i sommervarmen, før haletudserne er blevet til tudser og frøer, som kan gå på land, hvor de tilbringer resten af året. Først til næste forår vender de tilbage til vandhullerne.

Det betyder nu ikke, at farerne er overstået, for mange dyr har frøer på menuen. Den største trussel mod de danske padder er imidlertid menneskelig aktivitet. Vi har effektivt drænet deres vandhuller væk for at give mere plads til dyrkning, og vi har gennem tiden forurenet damme og søer med spildevand og gødning.

I takt med at de ferske vande i Danmark er blevet renere, og der er gjort en aktiv indsats for at skabe flere padde-egnede vandhuller i Danmark, ser det dog ud til, at bestanden flere steder går frem. Alle 14 danske paddearter – 3 salamandre, 3 tudser og 8 frøer – er fredet. I Aarhus Kommune er der 7 paddearter: Stor vandsalamander, lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, løvfrø og grøn frø.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000