Fuglenes dr. Jekyll og Mr. Hyde

Fuglenes dr. Jekyll og Mr. Hyde

Han kan være den rene satan i ynglesæsonen, blishønehannen. Han er aggressiv og støjende over for alt og alle, som kommer i nærheden af hans territorium. Selv svaner skal ikke vide sig sikre for hans vrede, og han går ikke af vejen for at slå en ælling ihjel, hvis den forvilder sig ind i hans område. Der er absolut nultolerance.

Og så, når ynglesæsonen er overstået, forvandler han sig. Så bliver han social og gæstfri, og vinteren igennem ser man blishøns i store flokke, som regel i kanten af søer eller ved lavvandede kyster, hvor det er let for dem at finde de vandplanter, som er deres vigtigste føde. Andre arter som troldænder kommer blishønsene fint overens med vinteren igennem. “Vi skal jo være her allesammen,” synes blishønsene fredsommeligt at udstråle.

Men knap er det blevet forår, før hannen bliver den brovtende og morderiske Mr. Hyde igen og begynder at gå til angreb for at kunne sikre sig et territorium.

Man kan måle blishønens kampform på størrelsens af dens pandeskjold, den hvide blis der har givet den sit navn. En stor blis viser en stærk han. Størrelsen afhænger hos hannen af, hvor meget hormon der pumper rundt i kroppen på ham, og hormonproduktionen falder, hvis han ikke kan forsvare sit område. Derfor får han også en mindre blis. Det sparer formentlig fuglene for nogle kampe, at de på forhånd kan vurdere, om en konkurrent er slagsmålet værd.

Blishøns med rød blis er slet ikke blishøns, som nogle tror. Det er derimod den nærtbeslægtede og mere fredsommelige grønbenede rørhøne.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000