Gæs og grimasser

Gæs og grimasser

Den Gamle By i Aarhus er et af de steder, hvor man kan blive mindet om, hvordan vores forhold til dyr var for få generationer siden. Vi skal ikke langt tilbage, før kæledyr var en kostbar luksus. I stedet havde vi husdyr.

Når vores bedste- og oldeforældre holdt hund og kat, var det for at have nogle til at holde vagt, at gå på jagt med eller for kattens vedkommende til at holde hus og lade muse- og rottefri. For jævne mennesker skulle dyr være til nytte, ikke til fornøjelse.

Gåsen er et af de husdyr, som har fulgt os i mere end 1000 år. Det er dyr, som i høj grad kan finde deres føde selv, for de danske landgæs er tæt beslægtet med de vilde grågæs. Samtidig er de store og stærke og har færre naturlige fjender end for eksempel høns, og de er gode til selv at holde vagt. Hvis gårdens eller husets hunde ikke har givet lyd fra sig, når der kom fremmede, har gæssene helt sikkert, de er meget vagtsomme.

Gåsefjer har været brugt som skriveredskaber som fjer til pile, og gåsedun bruges stadig som fyld til lune dyner og hovedpuder. Samtidig lægger de store æg, og der er meget og meget velsmagende kød på en gås. I nogle familier er gåsesteg stadig eneste rigtige ret juleaften.

Alle de gode egenskaber gjorde engang gæssene uundværlige. I dag er de fleste husdyr i industrianlæg. Kattene og hundene er rykket ind i hjemmet, vi har fået råd til at have dyr, som vi godt kan lide at være sammen med. Dyr, som før var ansat som praktiske hjælpere, er nu blevet medlemmer af familien. Og gæssene noget mange oplever på museum.

000

torsdag d. 13. december

1°C

lette regnbyger

fredag

3°C

lørdag

3°C

søndag

1°C

Tags

Instagram

    000