Hokus krokus – hvem er i fokus?

Hokus krokus – hvem er i fokus?

Det blomstrende tæppe af krokus i Rådhusparken springer først i øjnene på fotoet. Godt nok er krokus ikke en specielt vild eller overset natur, men de store flader af krokus, som i marts vælter op ad græsset, spreder ikke bare glæde. De spreder også pollen.

Når man en strålende forårsdag går gennem parken, er der i hver tredje blomst en bi i færd med at samle pollen til boet. Der er flest af de honningbier, som vi efterhånden holder som husdyr overalt i byen. Men der er også humlebier, især de store jordhumler, som vi ikke laver bistader til, og som derfor selv må finde sig et hjem i et forladt musehul eller i en muldvarpegang – eller måske en sprække i muren. Allerede på den første
lune forårsdag kan de være i gang.

Den gamle historie om, at humlebien slet ikke burde kunne flyve, er en skrøne. Selv om vingerne ser små ud i forhold til den tykke brumbasse, er den en stærk flyver, som kan laste sig selv tungt med pollen og nektar og alligevel lette og sætte kurs mod næste blomst. Men den må arbejde for sagen. En humlebi slår vingerne ca. 200 gange i sekundet i en bevægelse som et otte-tal, som får vingerne til at fungere som små propeller. Det kan høres, når den kommer forbi som en miniudgave af en Sikorsky-helikopter.

Men hvem er manden, der går forbi? Formentlig en embedsmand at dømme efter tasken. Eller en spion – for nu at skabe lidt drama. En ting er sikkert: Han er ikke en af Naturhistorisk Museums kratluskere, for vi havde ligget på knæ og taget fotos af bierne. Vi var aldrig ”bare” gået forbi.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000