Insekt-terminatoren

Insekt-terminatoren

Den tager sig lige et pusterum, landsvalen, inden den kaster sig ud i næste hæsblæsende jagt. Det er hårdt arbejde at være svalefar og svalemor, for mage til forslugne unger skal man lede længe efter.

Når svalerne kommer hertil sidst på foråret, har de fra dag 1 travlt med at få skabt en familie og sendt næste generation sikkert på vingerne. Svalerne og deres unger lever af insekter – masser af insekter.

Faktisk kan et svalepar og deres unger fortære en million insekter på en ynglesæson, så det er noget af en dræbermaskine, som i den korte, hektiske sommer går på vingerne og akrobatisk indtager luftrummet.

Selv om svalerne med den røde hals og den lange, kløftede hale hedder landsvaler, yngler de også i byen og ved havnen. De har brug for et sted, hvor den klinede rede kan hænge sikkert og nogenlunde tørt under et udhæng, og de voksne skal kunne flyve frit til og fra reden og ud i insektmyldret, så de kan få proppet noget føde i gabet på de glubske små i en fart.

Der er til gengæld blevet længere mellem dem på landet, hvor det moderne, effektive landbrug med dyrene i stalde i stedet for på græs ikke giver svalerne hverken den plads eller de fødemuligheder, som før gjorde dem til faste sommergæster.

Landsvalens fætter bysvalen har ikke den røde halsklud eller de elegante frakkeskøder. Halen er let kløftet, men kort, og undersiden er rent hvid. Som mange andre af vores byfugle hører den oprindeligt til i klippelandskaber, men vores bygninger er glimrende erstatningsbjerge for den, og den vælger både at bo og jage højere end landsvalen. De svaler, man ser tæt ved vand- og landoverflader, er næsten altid landsvaler.

000

torsdag d. 13. december

1°C

lette regnbyger

fredag

3°C

lørdag

3°C

søndag

1°C

Tags

Instagram

    000