Invasion på spidsen

Invasion på spidsen

Helt yderst på Aarhus Ø er der skabt en ny type have. Transportable kasser giver plads til små køkkenhaver, hvor byens borgere dyrker krydderurter, grønkål, porrer, gulerødder og blomsterblandinger.

Med det nye planteliv er også fulgt nye beboere. Insekter og edderkopper finder et hjem. Fuglene opdager, at der er kommet en ny restaurant til byen og rykker også ud på Aarhus Ø, og efterhånden opstår et nyt økosystem. Naturen invaderer spidsen af Aarhus Ø side om side med mennesket.

 

Det sker, uden at de forbipasserende skænker det ret mange blikke. Vi har travlt med vores liv og glemmer at kigge ned og op og lægge mærke til alt det liv, vi er omgivet af. Hvad man ikke ved – eller forventer – opdager man ikke. Og derfor får haren lov til at sidde ganske ubemærket ude i det åbne en decemberdag, hvor kun grønkålen rager op og låner lidt farve til det blege vinterlandskab.

 

I andre tilfælde er naturen skjult for vores øjne, fordi det er bittesmå dyr eller vækster. Eller fordi de er gode til at camouflere sig. Haren, som springer i øjnene på Aarhus Ø, vil være usynlig for de fleste, når den trykker sig i tørt, vissent græs. Og atter andre ser vi ikke, fordi de først kommer frem om natten, hvor vi er handicappet af et dårligt nattesyn.

 

Men prøv at åbne øjne og ører – og næsen, nu du er i gang. Naturen er overalt, også i byen.

 

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000