Kemisk krig i naturen

Kemisk krig i naturen

Nogle af de mindste levende organismer er svampe. Bare tag en pakke bagegær nede fra nærmeste supermarked – i sådan en kan der være 50 milliarder gærceller, som er en form for svamp.

Honningsvampen er den anden yderlighed. Dens mycelium – det underjordiske system af tråde, som er den egentlige svamp – kan blive op til 15 hektar. Det er lige så meget som hele Universitetsparken. De hekseringe, vi nogle gange ser i haven eller på store græsplæner, kan nå en diameter på 200 meter.

Svampe er hverken dyr eller planter, men en slags både-og. På nogle måder minder svampe i deres opbygning mere om dyr end om planter, men de har fået deres egen gruppe i naturen, fordi de ikke er magen til noget andet.

De fleste svampe lever af organismer, som rådner. Nogle svampe slår selv ihjel for at få mad – de udskiller et stof, som sætter gang i forrådnelsesprocessen. I det hele taget er svampe fascinerende kemifabrikker. Den hjernelignende ægte stenmorkel producerer fx et stof, som, når det nedbrydes, bliver til raketbrændstof. Af samme årsag ligner symptomer på forgiftningerne fra rå stenmorkel de symptomer, som nogle af arbejderne ved det amerikanske rumprogram fik af arbejdet.

Andre svampe producerer heftige nervegifte, blandt andet derfor kan skimmelsvamp være sundhedsfarlig. Hvid og grøn fluesvamp ødelægger de indre organer, blandt andet leveren, hvis man spiser dem. Begge er dødeligt giftige.

Men de er uundværlige i naturen, og hvis man ellers har styr på, hvad man samler ind, er det bare at gå på jagt efter de kødfulde godbidder i sæsonen.

000

torsdag d. 13. december

1°C

lette regnbyger

fredag

3°C

lørdag

3°C

søndag

1°C

Tags

Instagram

    000