Lys i mørket

Lys i mørket

Krokus! Indbegrebet af forår i Aarhus. Der står krokus i så godt som alle byens parker og langs alle byens større veje.

De er de klassiske forårsbebudere – mens erantis og vintergæk blomstrer i den sene vinter, er krokus tegn på, at vinteren (forhåbentlig) er endegyldigt forbi, og vi går den lyse tid i møde.

 

De krokus, vi har herhjemme, er forædlede udgaver af de vilde krokussorter, som har hjemme på tørre sletter i Tyrkiet, ved Middelhavet og i Alperne. Rigtig mange af vores løgplanter stammer oprindeligt fra den type områder. Her er klimaet i perioder så tørt eller så koldt, at planterne er nødt til at gå under jorden med al deres næring ophobet i løget for at overleve. Derfor er det også typisk for dem at blomstre forår eller efterår, hvor der er tilpas med varme og fugt til, at de kan trives. Men krokus kan meget mere end at være smukke forårsbebudere. De danner en vigtig del af fødegrundlaget for byens vilde bier i det tidlige forår.

 

Bierne vågner op fra deres vinterhi i begyndelsen af marts og skal i gang med at samle pollen med det samme. Det pollen, de samler, skal bruges som mad til biernes larver.

 

Derfor er det vigtigt, at der er blomstrende planter allerede i det tidlige forår. Blomstrende pil, mirabeller og krokus er nogle af de vigtigste pollenkilder for bierne i marts og første halvdel af april. Det er ikke kun mennesker, som sætter pris på blomsterne med de glade forårsfarver.

 

000

torsdag d. 13. december

1°C

lette regnbyger

fredag

3°C

lørdag

3°C

søndag

1°C

Tags

Instagram

    000