Må vi lige være her?

Må vi lige være her?

De er bag hegn, vildsvinene i Marselisborg Dyrehave. Men man får alligevel hurtigt indtryk af, hvor godt tilpasset de er til et liv i skoven. Trynerne er fremragende redskaber til både at rode op i jorden og lugte sig frem til alle godbidderne: Larver, orm, rodknolde, bregner, svampe – vildsvinene er nærmest altædende og kan også tage ådsler og små pattedyr. Favoritten er dog olden, nødderne fra bøge- og egetræer.

Vildsvinene hører naturligt hjemme i Danmark. Vores nabolande har masser af fritlevende vildsvin, men i Danmark blev de udryddet for over 200 år siden. Dels var de et eftertragtet jagtbytte, dels har bønderne været trætte af de store svin, som kan rasere en køkkenhave eller kartoffelmark på ingen tid.

Men vildsvinene er begyndt at trænge ind i Danmark igen. Spørgsmålet er, om de skal have lov til at blive her og brede sig.

Vildsvin er en del af den danske natur, og de skaber en masse ravage i skovbunden, som giver større variation og dermed større mangfoldighed af arter. I takt med at ulven er genindvandret vil svinene også have naturlige fjender. Ulven elsker flæskesteg. Set med naturens øjne er der ingen tvivl: Vildsvinet hører til her.

Men svinene har indvandringsforbud på grund af frygten for svinepest, som kan ramme den danske svineeksport. Et andet argument er, at vildsvinene er farlige. Det kan de også være, særligt når de har unger, men i en storby som Berlin, hvor vildsvinene findes i tusindvis, sker der sjældent angreb, for vildsvinene er sky.

Der er plads til vildsvinet. Spørgsmålet er, om vi vil give den fra os.

000

torsdag d. 13. december

1°C

lette regnbyger

fredag

3°C

lørdag

3°C

søndag

1°C

Tags

Instagram

    000