Måger i hvid vinterdragt

Måger i hvid vinterdragt

Når man ikke er vant til at kigge på fugle og bruge en kikkert, er det nogenlunde sådan, man oplever fuglene, når de flyver forbi: En mængde utydelige klatter, hvis identitet man kun kan gisne om.

Men en fuglekigger vil straks se, at disse elegante hvide fugle er hættemåger. Der er nu godt nok ikke meget hætte over dem; deres hoveder virker ganske hvide, og det skyldes, at mågerne er i såkaldt vinterdragt. En lang række fugle skifter fjerdragt mellem sommer og vinter; det gælder i særdeleshed vandfugle som ænder, vadefugle, måger og terner, mens
fænomenet er sjældnere hos landfugle.

Også for fuglene koster det at klæde sig ekstravagant ud. For at få farvestofferne skal fuglene spise bestemte typer mad med de nødvendige farvestoffer, og den kan være vanskelig at finde om vinteren. Derfor er vinterdragten ofte farveløs uden for yngletiden. Ingen grund til at udsætte sig for potentielt livstruende anstrengelser for se godt ud, når der alligevel ikke er nogen, som værdsætter det.

Hættemågen skifter fjerdragt gradvis. Nogle fugle, blandt andet svaner og gæs, gør det så hurtigt, at de mister evnen til at flyve et kort stykke tid. Så må de søge beskyttelse, indtil de nye fjer er helt på plads.

Hættemågerne i Aarhus stammer i øvrigt ofte langvejs fra. Ringmærkning har således afsløret, at en del måger ved Unisøen stammer fra Finland. Sommeren tilbringes i de tusind søers land, mens det foretrukne vinterkvarter er i Aarhus C med mængder af franskbrød. Forstå det, hvem der kan.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000