Masser af liv i de dødes have

Masser af liv i de dødes have

Da hegnet om det Mosaiske Trossamfunds Kirkegård blev sat op for næsten 200 år siden, var træet måske ikke engang plantet endnu. I dag er det blevet stort og så livskraftigt, at det ikke har ladet sig gå videre på af hegnet, men bare er vokset ud over det.

Netop de store, gamle træer er med til at gøre byernes kirkegårde til nogle af de vigtigste levesteder for en lang række arter. Gamle træer har tyk bark, som veksler med pletter, hvor træet er ved at rådne, og det giver plads til mosser og en masse insekter.

Det gør dem samtidig til et spisekammer for fugle som spætter og træløbere, og en del fugle vil også helst have reder i den type huller, som opstår i gamle træer. Det er den type fugle, som vi ellers må hjælpe ved at sætte redekasser op, blandt andet mejser og ugler. Også flagermus savner huller at bo i, og derfor er der på mange kirkegårde flagermus, fordi de her finder gode overnatningsmuligheder i de gamle træer.

Træer, som får lov at vokse og siden dø hen lidt efter lidt er en alvorlig mangelvare i dansk natur, hvor vi dyrker skoven og fælder træerne, når de giver den bedste pris. Det er typisk på det tidspunkt, hvor de så småt var ved at blive gode levesteder. Og bliver træerne syge, lader vi dem sjældent stå, så de selv kan rådne væk, selv om netop sådan et træ, der langsomt bliver brudt ned af svampe, er sprængfyldt med liv.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000