Medicin mod storbystress

Medicin mod storbystress

Vinter og høj sne er ingen hindring, når de århusianske motionsløbere skal have pulsen op. Her i Mindeparken tog løberne sig også lige en kolbøttetur i snefoget, før turen fortsatte.

Byens små og store grønne rum har en stor betydning for vores sundhed, både fysisk og mentalt. Flere forskningsprojekter har vist, hvordan vi bliver gladere og mindre stressede, når vi har et grønt område tæt på os, som vi kan besøge. Selv små pletter grønt kan spille en stor rolle for sundheden.

Noget af det hænger sammen med, at naturen indbyder til fysisk aktivitet, og det beskytter os mod en række lidelser. Det er også afgørende for vores sundhed at være med i fællesskaber, og mange af dem opstår omkring motionsklubber eller hundeluftning i parken, ture på legepladserne eller picnic med familie og venner.

Men derudover ser det ud til, at vores hjerner slapper af, når de er i naturen. Der er flere teorier om, hvorfor det er tilfældet. En af dem er, at vi er designet til at være i naturen, så hjernen er på hjemmebane, når vi er i det fri. Den slapper af og bombarderes ikke med indtryk.

I et britisk eksperiment fra 2015 deltog over 15.000 mennesker i en udfordring, hvor de hver dag i en måned skulle foretage sig noget i naturen. Efter forsøget var der deltagernes humør gået markant i vejret, og 30 procent flere opfattede deres helbred som ‘fremragende’. Bare en måned gjorde altså en forskel.

Herhjemme har lignende undersøgelser vist samme resultat. Det grønne ser ud til at være en væsentlig forudsætning for, at vi kan klare det hektiske storbyliv.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000