Munkenes middagsmad

Munkenes middagsmad

Det er ikke let at være vinbjergsnegl. Her er den ved at blive kørt ned på Brabrandstien, men lykkes det den at undgå døden på to hjul, skal den tage sig i agt for grævlinger, ræve og fugle som sangdrosler.

Og der er også mennesker, som sætter stor pris på sneglene, og selv om vinbjergsneglen ikke må samles ind til kommercielt brug, er der intet til hinder for, at private må indsamle og fortære sneglen. Det er altså ikke umuligt, at den ender sine dage som en omgang escargot tilberedt med solide mængder persille og hvidløg.

Formentlig er vinbjergsneglene indført til Danmark med munkene i Middelalderen. I hvert fald er den især udbredt omkring gamle klostre, og det hænger blandt andet sammen med, at Danmark før reformationen som andre katolske lande overholdt de strenge fasteregler. Under fasten måtte man ikke spise kød, men sneglene blev ikke regnet for kød, så derfor kunne munkene supplere måltiderne med de fede snegle.

Vinbjergsneglen er et eksempel på, at vi har ændret naturen, når det har passet os. Mange plantearter i Danmark er kommet hertil med munke sydfra, som har været vant til at bruge urter som lægeplanter og derfor har haft frøene med hertil.

Nogle bruger vi i dag først og fremmest som krydderurter, andre er planter, som har været værdsat for deres medicinske egenskaber, men som brugt forkert er dødbringende. En af de giftigste er bulmeurt, som blandt andet har været brugt til at bedøve syge og sårede, når de skulle opereres eller have sat brækkede lemmer sammen. Som andre af de sydlandske urter findes den ofte ved borge og gamle klostre.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000