Storby med forårsfornemmelser

Storby med forårsfornemmelser

Når man færdes ude i den vilde natur i fx Mols Bjerge, kan man nogle gange blive dybt misundelig på storbyens natur. Mens alting stadig er brunt og gråt ude i bjergene, strutter byen allerede fra slutningen af februar med blomster.

Der er erantis, vintergækker og krokus, i græsplænerne titter vorterod og tusindfryd op, og et væld af eksotiske kirsebærarter og blomstrende ferskner kaster et lyserødt skær over byens gader og gårde, mens folk går i haven, maler, rydder op, eller hvad de ellers kan finde på, når solen skinner.

Men hvorfor den forskel? Hvorfor så få forårsblomster i Mols Bjerge og så mange og så tidligt i byen? For det første hører forårets tidlige blomster skovlandskabernes fede muldjord til. Sådan et landskab er Aarhus’ haver og parker. For blomsterne gælder det om at blomstre, inden træerne ender med at skygge for lyset. Derfor er vorterod og anemoner altid tidligt på færde i byen og løvskoven. Ude i Molslandets tørre bakker er der ingen grund til at blomstre, før det bliver sommer.

En anden og meget væsentlig forklaring er, at byerne er langt varmere end det omgivende landskab. Målt over et helt år kan storbyens klima være flere grader varmere end ude i fx Mols Bjerge. For buske og træer, hvis blomstring entydigt afhænger af temperaturen, betyder det, at de kommer tidligt op i omdrejninger. Derfor kan man hvert år se, at Aarhus springer ud i foråret flere uger før oplandet.

 

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000