Storbyliv med sydlandsk varme

Storbyliv med sydlandsk varme

Åh, at plukke sine egne tomater, som man har set vokse fra helt lille plante til nu fuldmodne smagseksplosioner…. Egen avl fra nyttehaven smager bare bedre.

Aarhus Ø rummer sin helt egen øhave med over 250 bybønder, som dyrker grøntsager, urter, frugt, holder bier og høns og i det hele taget viser, at man kan få meget ud af ganske lidt jord. Mange af dem har drivhuse, men i byen er drivhuse faktisk ikke så nødvendige, for klimaet er i forvejen langt varmere end ude på landet.

Byens mange fliser, sten og betonflader bliver opvarmet af sollyset om dagen, og når natten falder på, frigiver de varmen igen, sådan at byens gennemsnitstemperatur i sommerhalvåret kan ligge to-tre grader højere end i det omgivende agerland. Dette fænomen kaldes Urban Heat Island, urbane varmeøer, men kunne også bare kaldes #mellemeuropæiskklimaiaarhus!

Ude i byens natur ses det tydeligt. Her finder vi varmekrævende smådyr, som ellers primært trives langt sydpå, uanset om det er rubinrød seksøjespinder eller lille humlebille.

For nogle bliver varmen for meget, og har man svært ved at sove ordentligt i den lumre by, er der håb forude. I disse år etableres grønne tage og grønne arealer, som køler bygningerne ned, ligesom etablering af haver på de store og ellers så moderne betonflader medvirker til et mere behageligt klima.

Også træer kan hjælpe med at holde både forureningen og varmen nede, og derfor planter flere storbyer i disse år flere træer for at give naturlig skygge og kølighed.

000

onsdag d. 19. december

5°C

skydække

onsdag

3°C

torsdag

5°C

fredag

5°C

Tags

Instagram

    000