Store, grådige og kloge

Store, grådige og kloge

De skriger, de skider, de stjæler mad, de angriber børn og kæledyr – tusindvis af aarhusianere har kun hårde ord til overs for de store sølvmåger, og kommunen er også begyndt at give tilladelse til, at beboere i særligt plagede ejendomme kan få jægeres hjælp til at skyde fuglene før ynglesæsonen.

Men mågerne var her længe før mennesket, og kampen om pladsen måger og mennesker imellem, skyldes ikke mindst, at havnene efterhånden er omdannet til dyre boliger. Vi har altså bosat os hos mågerne, som samtidig betragter flade hustage og gesimser som glimrende fuglefjelde.

Sølvmåger er blandt vores største fugle, og de er grådige opportunister, som kan spise stort set alt. Det er en af grundene til deres succes. En stor del af dagen går med at søge føde til mågerne selv og deres unger, og da måger også er kloge fugle, tager de en række taktikker i brug for at få mad. Blandt andet kan de finde på at flyve højt til vejrs med blåmuslinger og lade dem dumpe ned på asfalt, så de knuses, og muslingen er lige til at guffe. Er skraldespande ikke ordentligt lukket, skal mågerne nok finde en måde at fiske madrester ud af dem på. De frækkeste måger kan endda finde på at tage mad direkte fra borde, hvor der sidder mennesker.

Al den mad skal naturligvis ud igen, og mågerne leverer mange klatter i løbet af en dag. På den måde kan de holde vægten nede, så flyveegenskaberne er i top. Og selv om man ikke skulle bryde sig om fuglene, er det trods alt svært ikke at beundre dem, når de svæver elegant på vinden over havet og byen.

 

000

torsdag d. 13. december

1°C

lette regnbyger

fredag

3°C

lørdag

3°C

søndag

1°C

Tags

Instagram

    000