Februar måneds vinder er fundet!

Februar måneds vinder er fundet!
09/03/2016 Habitat:Aarhus

Februar måneds vinder er fundet!

Vinder - Couple under the bridge - Nathalie Birkjær

FOTO: Nathalie Birkjær

Der var ikke meget tvivl i dommerpanelet, da februar måneds vinderbillede skulle findes. Valget faldt på det smukke solnedgangsbillede fra Godsbanen taget af Nathalie Birkjær.

“Solnedgang over Godsbanen er desværre mere aktuel end vi bryder os om. Området har ligget ubenyttet hen i 100 år og det har naturen nydt virkelig godt af. Det tørre sand med sten, skærver og gamle jernbanesveller er blevet Aarhus svar på Østeuropas stepper. Det har gennem tiden udviklet sig til et af Aarhus kommunes ubetinget mest artsrige lysåbne arealer. Desværre er der planer om at udnytte arealerne til store byggerier og så er det alt slut med de store naturværdier på Godsbanen,” siger Emil Skovgaard Brandtoft, der er projektleder for Habitat:Aarhus og biolog på Naturhistorisk Museum.

“Både vinderbilledet og et af de to runner-up-billeder er fra Godsbanen. De viser to sider af Godsbanens rige natur. Nathalie Birkjærs foto viser hvordan Ringgadebroen og de forladte skinner er med til at danne rammen om Godsbanen, mens Klaus Dreyers foto viser hvordan floraen tager sig ud ved vintertide. Her står frøstandene fra sommerens blomstring stadig. De indeholder frø, som også er en vigtig fødekilde for fuglelivet på Godsbanen om vinteren.”

Mod himlen - Klaus Dreyer

FOTO: Klaus Dreyer

Månedens tredje billede er taget af Tobias Sandfeld og fortæller en helt anden historie. Det er historien om hvordan livet og naturen udfolder sig bag vores ryg uanset om vi lægger mærke til det eller ej. Der er så meget at opdage derude, hvis vi bare åbner øjnene.

Billederne er også offentliggjort i JP Aarhus i dag d. 9. marts. Artiklen kan læses her.

Bag om ryggen - Tobias Sandfeld copy

FOTO: Tobias Sandfeld

Deadline for indsendelse af billeder til marts måneds konkurrence er d. 5. april. Vi glæder os til at se jeres bidrag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kommentar (0)