Mødet mellem vand og by løb med sejren

Mødet mellem vand og by løb med sejren
19/09/2016 Habitat:Aarhus

Mødet mellem vand og by løb med sejren

DCIM100GOPROGOPR0249.

FOTO: Jens Thorving Andersen

Sommerens sidste måned er gået og dermed er det blevet tid til at offentliggøre endnu en månedsvinder i Habitat:Aarhus-konkurrencen.

Dommernes favoritbillede er taget af Jens Thorving Andersen og viser på smukkeste vis mødet mellem vand og by, som gennem tiden har betydet så meget for Aarhus.

”Det er fedt at se et billede, som på denne måde illustrerer mødet mellem den lidt usynlige natur under havets overflade og den hurtigtvoksende by. Det er godt tænkt af fotografen,” udtaler Emil Skovgaard Brandtoft, biolog og projektleder på Naturhistorisk Museum.

Jens Thorving Andersen, månedens vinderfotograf, er biologistuderende og har en meget stor interesse for den danske natur.

”Jeg har altid mit GoPro-kamera med, når jeg svømmer. Man ved jo aldrig, hvad der dukker op. I denne omgang tog jeg måske 50 billeder før det lykkedes at få det helt rigtige billede i kassen. For mig er det sjovt at se, hvordan det næsten lader til at byen og naturens udvikling følges ad. Livet i havet her er blevet meget rigere de senere år, samtidig med at de store bygninger skyder op på land,” fortæller Jens Thorving Andersen.

Månedens øvrige billeder er taget af hhv. Christina Artmann Jepsen og Klaus Dreyer. Billederne viser to helt forskellige vinkler på bynaturen. Det friskgrønne græs, der kæmper sig vej op gennem den nylagte asfalt og den store fiskehejre, som i løbet af de seneste 30 år har taget byerne til sig som levested.

Billederne er også offentliggjort i JP Aarhus d. 18. september. Artiklen kan læses her

Deadline for upload af billeder til september måneds konkurrence er d. 5. oktober. Vi ser frem til at se alle de flotte billeder I sender.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kommentar (0)