Vinderen er: En halsbåndmus

Vinderen er: En halsbåndmus
14/10/2016 Habitat:Aarhus

Vinderen er: En halsbåndmus

FOTO: Tue Moeslund Ahlgren

Efteråret drøner derudad og vi er allerede halvvejs igennem. Det betyder, at det er blevet tid til at præsentere september måneds vinder.

Valget er faldet på Tue Moeslund Ahlgrens herlige billede af en halsbåndmus i en skraldespand i Botanisk Have.

“Det er sjældent, at vi får lov at se halsbåndmus så tæt på, som det et tilfældet her. Det er virkelig et herligt foto af en af Danmarks største musearter,” udtaler Emil Skovgaard Brandtoft, biolog og projektleder på Naturhistorisk Museum.

Tue Moeslund Ahlgren læser til daglig på Potemkin Foto-linjen på Aarhus Produktionsskole.

”Vi var på vej ind i Væksthusene, da jeg hørte noget pusle i skraldespanden. Da jeg kiggede efter, sad der en mus i bunden af posen. Man ser jo tit fugle og andre dyr tæt på, men nærmest aldrig mus, så det var en noget anderledes oplevelse at se den så tæt på,« fortæller den glade vinderfotograf om mødet med halsbåndmusen.

Månedens øvrige billeder er taget af hhv. Nadia Karvonen og Niels Sandal. Nadia Karvonens billede af ænderne ved Aarhus Å vagte begejstring hos Brian Karmark, fotochef ved Jyllands-Posten og medlem af dommerpanelet i Habitat:Aarhus.

“Billedet her er meget interessant at se på. Farverne i billedet gør, at de forskellige lag i billedet flyder sammen. Det giver en virkelig god effekt,« siger han.

Niels Sandals billede viser en meget stemningsfuldt morgenstund i Botanisk Have. Et sted, som indeholder mange spændende naturhistoriske oplevelser, hvis man åbner øjnene og går jagt efter dem.

runner-up-september-1

FOTO: Nadia Karvonen

Billederne er også offentliggjort i JP Aarhus d. 12. oktober. Artiklen kan læses her

runner-up-september-2

FOTO: Niels Sandal

Deadline for upload af billeder til oktober måneds konkurrence er d. 5. november. Vi ser frem til at se alle de flotte billeder I sender.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kommentar (0)